Dagbog

Søndag d. 5/12-2010

Ja så blev det søndag og vi har nu været hjemme i 5 dage. Vi nyder de lange dage og ikke mindst Louii, som vi er ved at lære at kende. Han er sød, sjov, smuk og han har så meget personlighed og vi er så stolte forældre. Han elsker klapvognen og Basso er blevet hans gode ven. Louii giver ham madrester og får til gengæld "vasket" fingerne af Basso. Det er dejligt at se. Louii elsker den hjemmelavet mos af kartofler, gulerødder, blomkål og broccoli og en lille smørklat og han bliver tosset hvis der er for lidt i skålen. Han elsker sang og leg med klodser og en bog med dyr. Louii elsker at køre i bil, falder dog hurtigt i søvn. Han elsker sin far, sin seng og sit morgenbad.Louii kan lave så mange forskellige lyde, at han griner af sig selv. Vi har en helt unik og fantastisk søn og vi glæder os til at se ham vokse op og udvikle sig.... Det er starten på en rejse så lang og så stor at det ikke er til at forstå......🙂

Tak for jeres tid, indslag og kommentarer. Vi har nydt det og vi er glade for jeres interesse.

Kæmpe knus og vi ses snart

Louii Peter Vibeke

Tirsdag d. 30/11-2010

Vi står tidligt op, spiser morgenmad i den eksklusive Lounge. Louii er heldigvis så nysgerrig og vil meget gerne smage på alt vi tilbyder, meget tillidsfuld ung mand. Vi begynder at pakke, lidt i hold, så jeg starter og Louii og Peter går en tur. kufferterne er pakket og et bad er det også blevet til. Det er varmt idag og imen jeg nyder vores udsigt over parkeringspladsen, så ser jeg pludseligt den røde Lada, det kan kun være Yeti der komme med Louii´s pas. Den smukke Yeti kommer gående og jeg får i en fart noget tøj på og gør mig klar til modtagelsen. men hun ringer ikke.... Pludseligt ringer det på døren og gennem et spion hul på størrelse med en knyttet hånd kan jeg se en brun kuvert hvor der står Eyayu Peter Buus Andersen, under kuverten kan jeg se Louii´s dejlig brune ben hængende fra bæreselen. Peter sænker kuverten og de smiler begge. Vi er på vej hjem til DK. Vi får lov at lave en sen check-out så vi kan bruge værelset til kl. 16, hvilken stor stor hjælp. Vi hygger os, bader og jeg tager lige en gang massage mens Louii og Peter sover til middag. Check ud, vi begynder at have en underlig fornemmelse i kroppen. Spiser lidt aftensmad på hotellet, vi skal først flyve kl. 23.25 og vi er noget spændte på hvordan Louii vil tage det. Kl. 20 tager Sheraton´s minibus os til lufthavnen og nu er det en rigtig mærkelig fornemmelse vi sidder med. Vi skal hjem og lige så naturligt det er at have Louii hos os, lige så mærkeligt er det at tænke på at vi nu skal forlade det land som Louii kommer fra. Vi tager ham bare med, vi har det ikke så godt, føler heller ikke at vi SKULLE tage hjem nu.... Men det skal vi!! I lufthavnen har vi problemer med Louii´s billet. Hans navn stemmer ikke overens med billetten. Vi har derfor en lang check ind på 90 minutter og Louii er meget træt, men er bare så dygtig og siger ikke meget, men hænger bare i vores arme. Langt om længe står vi ved gaten, Louii sover og vi venter. vores afgang er forsinket i 1 time, da vi ikke må ankomme til Frankfurt før tid. Vi skal ankomme kl. 05.50 og da er Frankfurt lufthavn kun lige åbnet. Louii sover og det gør han lige til en time før ankomst (lidt urolig har han været, men ingenting stort) Han ser lidt mærkeligt på os da han vågner. Det må også vores underligt.....Han aner ikke noget som helst. Vi lander i Frankfurt onsdag kl. 05.50 og så  skal vi med en bus til ankomsthallen og Louii mærker for første gang en kold vind, har aldrig set en rynken på næsen så stor og har aldrig set hans øjne så små, det er bare skide koldt. Desværre har vi en ventetid på over 3 timer, og nu vil vi bare så gerne videre til Billund, men her er vi også lidt forsinket dog kun en halv time, men alt tæller. Endnu engang ud med en bus og vi bliver fanget på trappen op til flyet, det er bare så koldt og Louii bliver en smule ked af det. Vi er alle trætte og vil bare gerne hjem. Min søster og Jens har været så fantastiske at fragte vores bil til Billund, så vi kan komme hurtigt hjem. Vi bliver dog liiiiige lidt mere forsinket, da vi mangler en kuffert som ikke kom med fra Addis,  Øv al Louii´s tøj, stakkels dreng. Vi ankommer hjemme i Studstrup kl. 13, hvor den stolte mormor tager imod med flag, blomster og gaver, dejligt. Kære Hanne & Co. har fyldt vores køleskab op med dejlig mad, hvad mere kan man ønske sig. Tak for en dejlig dejlig velkomst.
Vi går tidligt i seng efter en rejse så stor så stor og nu begynder en ny start på livet, som vi glæder os meget til.....

Knus Louii, Peter & Vibeke

Mandag d. 29/11-2010

Vi nyder dagen på Sheraton og ikke mindst den fantastiske luksus det er. Louii er sød og han hjælper os helt sikkert på vej. Vi bader og hygger med vores Dansker klub, det bliver selvfølgelig til en lækker middag men ellers så tidligt iseng, vi er jo spændte på imorgen. Vi skal have Louii´s papirer fra Yeti.

Knus L P V

Søndag d. 28/11-2010

Søndag, det har bare været en fantastisk dag. Louii vågnede kl. 7, så vi stod op og tog et karbad. Drengen elsker jo vand, bliver total hidsig, når vi tager ham op. Igen idag tog Louii en formiddagslur, en time, men det er nok til at Louii ikke er lidt grumpy. Ned til poolen og i en badeble, og så afsted med far. Vandet er dejligt og far og søn har en hyggestund i vandet...Louii kan ikke få nok (heller ikke af sin far)😎
Op på land igen og så en frokost, bestående af banan (igen) Vi har dog ingen hård mave, heldigvis. Jeg har en aftale med min mor om en skype-date, men da Peter ringer og siger at Louii er meget sulten og træt, så må jeg jo hænge op og lave en flaske klar til bettemanden, som skal leveres til poolen, hvor vi har besøg af Charlotte, Henrik og smukke Cilje. Inden jeg dog får sagt på gensyn til min mor, så ringer Peter igen... De er på vej op på værelset, Louii kan ikke vente, han er træt og sulten. Mor laver flasken klar og Louii bliver leveret i døren og Peter afsted til poolen og en frokost. Louii falder hurtigt i søvn i dobbeltsengen og mor læser dameblade, inden hun også falder i en dejlig søvn. Peter kommer "hjem" efter en time, kysser mig på panden og siger at han har bestilt massage til mig, hvad kan man ønske mere. Mens man tager en lur med øjestenen, så skal man have mere luksus, når man vågner. og det gør vi efter ca. 2 timer, friske og vel udhvilet. Jeg bestiller fish n' chips (den med rigtig fisk) som jeg dog ikke når at spise, inden en Russisk lignende lejemorder ved navn Maja kalder mig til massage. Hun har dog hænder så bløde som Louii´s numse. Louii spiser min fisk, dejligt at han også kan spise det. Jeg får en fantastisk massage og efter 90 minutter er jeg ude igen og bliver taget imod af min søn der laver kyssemund, mor er forelsket. Vi går en tur, og ender i Exclusive loungen til Happy hour. Gratis lækkerier af små appetizers, Louii spiser mere fisk, brød og drikker danskvand sammen med æble/banan mos (også hjemmelavet). Resultatet er ventet, en rigtig stor fyldt ble, Peter foreslår at vi spuler ham, og det er en rigtig god idé. Endnu et karbad til den smukke smukke prins og han hygger sig. Og bliver meget træt. En flaske i hånden, et godnatkys fra mor og far og så hygger han sig med det dejlige hjemmelavet tæppe fra mormor. Vi bestiller roomservice, leger konge og dronning, det er ihvertfald sådan vi føler os. Indisk til aftensmad, og så bliver vi nok også trætte efter en dejlig dag....

Knus Louii, Peter & Vibeke

Lørdag d. 27/11-2010

Så blev det lørdag og vi stod op kl. 6.30. Louii kunne sove længe idag, men vi skulle alligevel op og pakke alle vores ting.... For Sheraton skal idag byde os velkommen. Vi bliver hentet kl. 9.45 og afsted det går, liiige indtil renault 12'eren lyder noget mærkelig. Speederen har sat sig fast, tror vi, men det viser sig at det er kablet der er sprunget. Vi siger at han skal ringe efter en anden taxa, men det koster jo vores gode taxamand penge. Istedet ringer han efter hjælp og efter 10 minutter kommer en anden taxa ven, men en tang går de igang unden motorhjelmen. De er satme dygtige, for de får bilen fixet og vi er igen på vej. Nu for alvor Sheraton here we come.... Da vi checker ind spørger han hvorfor vi har booket 2 single beds, og det var kun fordi vi ville have et "ikke ryger" værelse, men han giver os alligevel en dobbelt seng og siger, at vi er heldige, for det koster normalt ca. 800 dollars. Og jo vi føler os også meget heldige. Vi går på værelset og fortryder en smule, at vi har en aftale med den dejlige Dansker klub. Vi skal mødes på Silver street. Shopping og frokost. Frokost på en Italiensk res. der viser sig at være fuldt booket. Vi er 8 voksne og 6 børn og det er ikke bare så nemt at på plads til frokost, så vi aftaler at tage på Sheraton. God frokost og vejret er perfekt, dejlig solskin og 25 grader. Alle er sultne og de større børn er sultne efter legepladsen. Vi spiser, de leger. Jeg går på værelset, Louii skal sove inden han bliver alt for træt. kl. 14.15 sover mor og søn og far bader og går i dampbad, ren luksus for alle. Vi sover i 2 timer og igen vågner Louii op med et smil. Jeg vågner dog med en snert af dårlig samvittighed over at vi ikke kan nøjes med Yeka Guest house. Her er meget fattigdom og det gør virkeligt ondt ind i sjælen at se. Jeg siger til mig selv at jeg, når Louii bliver ældre, vil tage en tur og opleve endnu mere af Etiopien. Peter kommer tilbage på værelset og vi kommer i tøjet og så på tur efter mad til Louii. Han bliver budt på mass potatoes og han elsker det, mor og far elsker liver på Sheraton. Kl. 19 er vi på værelset og bestiller roomservice. Louii får en banan og en flaske at sove på, han sover sødt kl. 20.30. Peter og jeg nyder et glas vin, og ikke mindst roen på hotellet. Ingen hunde der gør, ingen fugtig lugt, ingen kolde tæer, men 3 glade mennesker der nyder livet på Sheraton i Etiopien og glæder sig til de sidste dage inden vi drager afsted til det kolde nord.

Knus og kys

Louii, Peter & Vibeke

Fredag d. 26/11-2010

Ja saa blev det fredag, hoerte fra vores kaere Hanne at julefrokosterne er begyndt, lidt maerkeligt, da vi har vaeret paa Sheraton og svoemme i en pool med 32,4 grader varmt vand (kun Peter var i poolen).

En god morgen, hvor Louii syntes, at det var ok at sove til formiddag, altsaa kl. 8.30. Men selvfoelgelig er han traet, naar han vaagner kl. 5.05 og i stedet for at sove lidt mere, saa sidder man da bare i sengen og synger en laaaaang sang, ja den vaerer i ca. 1 time og 10 minutter. Saa staar mor op, laver groed, som han ikke gider at spise og tager i stedet et karbad sammen med lillemanden. Louii vaekker far og vi leger alle lidt inden Louii faar sin flaske og tager en lur. Kl. 10.30 og saa afsted til Sheraton sammen med Charlotte, Henrik og lille Cilje. Vi hygger, spiser frokost og tager hjem kl. 16.30. Inden da har Louii selvfoelgelig lige neglet en roed julekugle fra den flotte juldepynt, som Sheraton har brugt mange mange dage paa at saette op. Da vi kommer hjem er Louii meget meget traet, men vi bliver altsaa noed til at traekke tiden lidt, medmindre vi skulle faa den lyst at staa op midt nat og synge "hjulene paa bussen drejer rundt rundt rundt..." Louii siger godnat kl. 18, han gaar ud som et lys. Far bestiller Pizza og mor spiser rygbroed bagt af Vicky, Martin og Margrethe som lige har adopteret lille Albert. (Louii & Albert laa side om side paa AC's boernehjem).

Men endnu en dejlig begivenhed er jo at vi har booket os ind paa Sheraton fra imorgen, os luksus dyr. Vi glaeder os til god mad og hygge med Louii inden vi skal hjem paa Tirsdag. Hjem til virkeligheden i Studstrup, lidt bange er man vel altid??!!


Vi foeler ogsaa, at vi har vaeret vaek hjemmefra i meget lang tid, det maa vaere alle de oplevelser, og det har vaeret en fantastisk rejse og vi er saa heldige at faa lov til at laere Louii at kende, en stor stor fornoejelse og med stor respekt for denne lille fyr med meget stor personlighed, er vi ved at vaere klar til at komme hjem.

Knus en dejlig familie paa 3

Torsdag d. 25/11/2010

Saadan noget #$@&@@####. Har lige brugt 40 minutter paa en god dagsmail, da vi fik et elafbrud. Jeg proever igen..

Som I kan laese er vi blevet gode til at springe en dag over, maaske er det traetheden, ved det ikke.

Men igaar var vi paa Sheraton. En dag vi som skulle have nydt under parasollerne, men det blev en dag med konstant regn og torden, meget usaedvaneligt i november i Etiopien. Men hele dansker klubben hyggede sig, med en god frokost. Louii var meget traet, kunne ikke finde ro paa Sheraton, saa en middagslur blev det ikke til, maaske lige 30 minutter i baereselen, men det er jo ikke nok for den traette fyr. Hjemme kl. 18 og Louii direkte i seng efter lidt aftensmad, en flaske kl. 22.30 igen kl. 01.00 og saa igen kl. 0500. For lidt soevn giver han for meget uro og en noget traet mor.

Peter tager den dejlig morgen tjans og mor sover laenge. Vi bliver hentet kl. 09.30, vi skal ud til det boernehjem hvor Louii har boet i ca. 8 maaneder. Vi er lidt betaenkelige, for vi ved jo ikke hvordan han vil tage besoeget. Det gaar nu rigtig fint, Louii er glad og det ser ud til at han kan kende en af pigerne. Vi tager billeder og bliver budt paa Etiopisk kaffe, Vi takker paent og giver gaver til hjemmet. Jeg lover at vi kommer igen, naar Louii skal have en bror eller en soester, Peter lover at sende et komfur til hjemmet 🙂

Hjemme paa Yeka kl. 11.30 og Louii skal have en time paa oejet, vi bliver nemlig hentet igen kl. 13.30. Vi tager alle en lur og saa afsted igen. Til den danske ambassade det gaar. Vi ser dog at ambassaden kun har aabent 9-11.30 tirsdag til torsdag, fredag lukket. Saa hvad goer vi nu? Stille bliver doeren aabnet og en aeldre soed Etiopisk mand med et slips med ene danske flag aabner doeren. 'Goddag" siger han. Og spoeger om vi kommer fra AC international, hvilket vi siger ja til med vores lille negerbasse i favnen. Vi bliver budt indenfor, han checker vores pas og venter i 5 minutter. Vi kommer ind til en gude smuk Etiopisk kvinde og med stor ydmyghed spoerger vi til Louii's pas. Det skal stemples og der skal saettes et klistermaerke i. Vi vil blot spoerge til en hjemrejse tirsdag d. 30, Ja ja sigr hun ingen problem, de har modtaget Louii's pas, og vi kan komme og hente det tirsdag morgen. Afsted til Lufthansa's kontor. Vi faar aendret vores billetter....Saa Danmark here we come... En dejlig dag og en glaede over en tidligere hjemkomst.

Knus Louii, Peter & Vibeke 

Tirsdag d. 23/11-2010

Saa blev det tirsdag, og vi har saa smaat lidt ondt i maverne over vores snarlige hjemkomst. Her gaar det jo godt, ligesom en dejlig ferie og Addis Ababa er groet fast i vores sjael, og det hele virker bare saa rigtigt. Vi vaagnede meget tidligt, men Louii kunne heldigvis falde i soevn igen. Stod op kl. 06.15 og fik en god stor portion havregroed med banan. Lidt leg inden et dejligt bad og saa maatte vi da ogsaa vaekke far. Peter er bedst til leg og ballade og Louii elsker det. Det er overskyet her til morgen, og vi beslutter os for at vejret er shopping vejr. Vi ringer efter stationcar renault 12'eren, masser af plads til os og vores mange poser, taenker vi. Louii skal dog lige sove en time inden vi skal afsted, men det bliver til lidt mere. Afsted der gaar kl. 11.30, selv Peter glaeder sig. Vi koeber hurtigt og meget ind, men vi bliver graadige. Vi vil have mere..... (Maaske vi bare ikke vil tilbage til lejligheden allerede) Vi bliver koert til en helt fantastisk kaffebar, den bedste espresso nogensinde. Dejlig Etiopisk kaffe, og latterligt billigt. Vi koeber 8 store poser espresso og en raa honning for 120 dkr. Der skal vi hen igen, 100%. Men det er stadig alt for tidligt, vi vil ikke tilbage til Yeka. Vi faar anbefalet frokost paa "top view cafe`. Vi kigger paa Louii, han elsker jo  bilturen, og vi har jo baade banan, havregryn og bleer med, hvad kan gaa galt?? Vi aftaler at blive hentet efter 2 timer (syntes dog at det var lige lovlig lang tid paa cafe` med et barn paa 13 maaneder) Men Louii er jo bare den bedste og er saa nem at have med, vi er noget heldige med den lille negerbasse!! Vi er hjemme paa Yeka kl. 15.30 og bliver enige om at Louii er meget traet. Vi putter ham med en flaske og han sover hurtigt. Meeeen beslutter sig for at vaagne igen efter 30 minutter. Nej nej, det kan ikke passe, han er ikke faerdig med at sove. Jeg tager ham op og taenker at jeg godt lige kan sidde med han indtil han falder til ro igen, men han vil ikke slippe sit faste tag i min skjorte. Saetter mig i gyngestolen og bliver der i 1 time. Han er bare saa traet, men nu skal han jo snart vaagne, det er jo spisetid. Louii kan naesten ikke slaa oejnene op, tiltrods for at Peter og jeg snakker lidt hoejere end normalt, bare for at vaekke ham. Han er bare helt slap, jeg tror, at han tror, at han skal sove for natten. Kl. 18.30 vaagner Louii op til en dejlig aftensmad...Vi spiser alle 3 sammen og leger med en bold indtil kl. 21. En flaske med i seng og drengen sover soedt igen. Saa droemmer vi ikke om mere.

Imorgen skal vi endnu engang til Sheraton sammen med hele Dansker klubben, det bliver rigtig hyggeligt.

Knus og godnat
Louii, Peter & Vibeke

Mandag d. 22/11-2010

Saa blev det mandag og vi har vaeret paa imigrationskontoret. Louii's pas er klar torsdag eftermiddag. Vi ved fra tidligere adoptanter, at det tager ca. 3 dage at saette et klistermaerke i passet, saa vi vil derfor proeve at "presse" den danske ambassade, da vi ved, at vi har mulighed for at lave vores billetter om til d. 30. nov istedet for d. 4.dec. Men det var noget af en oplevelse.... Vi moedtes udenfor imigrationskontoret kl. 9. Yeti var der sharp 9, vi andre 8.30. Der var saa mange mennesker og vi taenkte derfor, ar dette skulle vaere en heldagsudflugt. maend og kvinder har hver deres indgang, saa vi delte os. Der var flest kvinder, men Yeti fik lige gjort plads til os, og vi kom derfor foran ca. 75 ventende kvinder, jo jo de oejne vi fik var da ogsaa.... De hvide har magt og penge. Det var meget ubehageligt. Foerste kontor var en kontrol af Louii's foedselsattest, den var ok. Naeste var foto, SMIIIIILLLLL lille Louii. Peter var bange for en rynken paa naesen, men nej, det gik ogsaa godt. Sidste stop var betaling og det var da det mindste.

Klokken er nu kun 10.30 og Louii er allerede traet, saa vi taenker kun paa at komme hjem og lave lidt bananmos, saa han kan faa en lur. Louii sover kun 45 minutter og der er jo alt for lidt, naar traetheden er saa stor. Vi tror at taenderen, eller de kommende, goer ham lidt utilpas, og han er bare utilpas til klokken er 14. Vi gaar en tur og vi ser for alvor fattigdommen i Etiopien, der er bare for vildt, saadan som de bor. Huse der er lavet af pinde og derefter "muret" op af kolort. Hvad de dog er RIGTIG gode til er at goere det hele lidt farverigt. (Glaed jer til billedederne, som Peter er ved at goere klar) 
Isaer fra turen igaar. Igaar tog vi en taxa op til toppen af Entoto mountain, det lyder som noget af en tur, men det tog kun 20 minutter i en fin Toyota corolla, der dog var ved at braende sammen. Vi kom dog op og det var helt fantastisk, en flot kirke og et "palads" hvor kong Mallik boede. Der var dog en landsby rundt om kirken, med meget fattige indbyggere. Da vores tour var faerdig og vi skulle til at finde vores taxa, lyder der en syngen og vi kan se en masse mennesker der danser, der er bryllup. SAAAAAA fantastisk at opleve, smukke smukke mennesker, maend, kvinder og boern der synge og danser, der var bare en fed oplevelse.

Men tilbage til idag, hvor kulleren saetter ind, vi maa holde lille Louii underholdt ellers faar vi pip. Vi kommer hjem fra vores gaatur og faar vores receptionist til at ringe efter en taxa, saa turen gaar til Hilton. Af en eller anden aarsag, saa er det det eneste sted, hvor Peter kan checke arbejdsmails. Meget hyggeligt, saa vi beslutter os for at spise aftensmad, ja kl. 16.30. Kender I det, smaaboernsforaeldre??? Det er saa vildt at man som menneske bare kan saette sig selv sidst, men en dejlig fornemmelse. Paa skift gaar vi paa nettet. Jeg starter, saa Peter ser alle hotellets hjoerner og kommer tilbage med flere Birr (Etiopiske valuta). Det skal siges, at alle helt vilde med vores lille Louii, og han ved det vist ogsaa selv. Men i banken staar 2 smukker piger og spoerger lidt til Louii. Peter fortaeller at vi har adopteret ham, hvorefter de siger, at de har en lille pige paa 6 maaneder derhjemme. De kigger paa Peter og spoerger og vi ogsaa vil adoptere hende. Det er sgu uvirkeligt og meget soergeligt.
Peter skal paa nettet og jeg gaar en meget lang tur med Louii. Han bliver tungere og tungere og dagen slutter for ham kl. 17.30. I en taxa hjem sover han stadig til lyden af Etiopisk musik (lidt ala David Sanborn saxafon) Da vi ankommer til hotellet faar Peter, til en sikker overpris, koebt cd'en af den soede taxamand. saa imorgen skal vi danse rundt i vores lejlighed til det nyindkoebte musik.

Knus Louii, Peter og Vibeke

Soendag 21/11/2010

Efter en nat i forgaars, hvor Daddi var ved at smide haandklaedet, og var det ikke for hans pragtfulde female, saa var det gaaet helt galt. Vi vaagnede op loerdag morgen, og besluttede os for endnu en dag paa Sheraton. En fantastisk dag, hvor vi rigtig hyggede os med svoemning, mad/drikke og en masse sjov og fis.

I nat har alle sovet fantastisk, og det virker som om vi begynder at finde rytmen. Vi drager i dag paa en tur, hvor vi med Taxi koerer rundt og ser en masse smukke sevaerdigheder. Det glaeder vi os meget til.

Saa i aften vil vi vise nogle billeder af det smukke landskab i stedet for til stadighed kun at vise os 3, hvilket bliver lidt det samme, det fornemmer vi ihvert fald.

God dag til alle. Og i oevrigt TUSIND TAK for alle de fine indslaeg. Det er et af hoejde punkterne at laese dem, naar vi kommer retur til vores Guest House.

Ciao.

Fredag d. 19/11-2010

Saa gik der endnu en dag, fyldt med lort. Louii vaagner kl. 04.40 og jeg laver en flaske til ham, det goer ham godt og han fyldes med energi. Louii vil lege. Peter har det skidt og vaagner med en hovedpine som er foraarsaget af snot ikke en daarlig roedvin. Vi lader Peter sove og leger inden i stuen. Leg med husnoegler, theskeer, bamsen som hedder musen, og ikke mindst en tom vandflaske. Louii stiller sig op af en stol og bliver gasblaa i ansigtet, han laver for alvor lort og en meget haard en af slagsen. Han naegter at saette sig og hvem vil ogsaa det. Jeg skifter ham (han vil heldigvis gerne, men ville ikke ogsaa det, med den lort i bleen?) Mere leg, men 10 minutter senere, ja saa er den gal igen, naer saa gasblaa, men den er satme ogsaa noget bloed. Mor er stolt, 2 x lort paa under en halv time, dejligt at se den faste foede virker. Vi leger til kl. 6.30 og Louii er ved at vaere traet, men det lille staedige baest, vil IKKE overgive sig. Han falder dog i soevn paa mors mave (tror aldrig at Louii har set saa hvide bryster), han bliver jo helt traet, uden sammenhaeng!!
Han sover dog kun en halv time og saa er han fyldt med energi igen. Peter goer et karbad klar, nu skal Louii og far rigtig hygge sig, og Louii, ja han hygger sig. Det dejlige varme vand, hvor mon det kommer fra?? og hvorfor brugte de ikke det paa boernehjemmet, det er ihvertfald det vi tror at han taenker. Mor og far skal lige have noget havregroed og Louii kigger langt efter skeen, "mon jeg faar lov til at smage"??og det goer han selvfoelgelig, og med velbehag, saa nu er lyder kosten paa; groed, suppe, banan og mos, ret godt gaaet her paa 4. dagen. Vi pakker tasken og moedes med Charlotte, Henrik og smukke Cilje....Vi er paa vej til Sheraton, ud i det fri og nyd det gode vejr. Og louii vil ogsaa sidde i vores nye oekologiske baeresele og han sidder godt, saa godt at han beslutter sig for at tage sig en lur. Han sover i 45 minutter og imens faar vi en RIGTIG god kop Etiopisk kaffe, Det her er vores luksus. Frokost til os alle 6, men ingen tage en lur mere (vi er jo ogsaa paa Sheraton, og her er rigtig meget at se paa). Louii er dog traet igen, men vi holder ham igang og taenker at vi kan putte ham til en lang lur senere, men nej....Overtraet. Han laver en RIGTIG stor lort og jeg synes maaske at Peter skal tage den. Louii har bare skidt helt op til nakken, men vi klappe igen og siger; neeeej hvor er det flot, Peter er dog ved at braekke sig.
Louii faar sin mos, han er bare saa dygtig, nu aabner han munden naar skeen kommer moed hans mund og idag har vi ogsaa laert ham at dele kys ud til far og mor 😘 Det er bare fantastisk og for alvor; saa er han bare skide laerenem, og kan nok ogsa allerede et par bandeord. Nu er det saa vigtigt, at vi for alvor kan traekke tiden ud, men Louii er bare  meget, meget traet; vi henter vores aftensmad og louii vil gerne smage paa ris og suppe, det smager ham dejligt, men de der ris er noget maerkelige. Nu skal han puttes, klokken er 19, men Louii vil kun staa op i sengen. Op til mor og han sover paa under 5 minutter, det smukke barn!!
Og ja saa sidder jeg her og skriver til jer, men taenker om det ikke snart er lidt det samme at laese om. Vi bliver dog ved, denne dagbog er ogsaa til Louii.
Daniel ringede til os i eftermiddag, vi skal moedes mandag kl 9 ved Immigration of Ethiopia, Louii skal have lavet sit pas og vi skal have en godkendt udrejsegodkendelse fra Etiopien, samt en indrejsegodkendelse fra DK. Saa maa vi se, hvordan resten af tiden forloeber sig, maaske kan vi komme hjem inden d. 5. dec som vores hjemrejse elles lyder paa, vi har dog laert ikke at haaber paa for meget, men bare at vente paa besked. Ihvertfald lige med saadanne ting.

Nu vil jeg op til mand og barn og drikke mig en oel.

Liiiige en indskudt; De 2 doede katte er hundehvalpe der sover snude mod snude
😉

Knus herfra Louii, Peter & Vibeke

Torsdag d. 18/11-2010

Det kan siges kort og kontant.... WE ARE FUCKED!

Det er vores 3. dag og vi er rigtig dygtige til at lave lort i det hele. Det tog os idag naesten 3 timer at faa Louii til at sove. Han soeger lidt tryghed og min taalmodighed var stoerst idag. Saa efter 2 timer med nynnen, og tunge aandedraet, saa lykkedes der endeligt.

Peter tog morgen tjansen, da Louii vaagnede kl. 04.30. Jeg sov til kl. 6 og var dejlig frisk, hvilken nattesoevn.
Peter er blevet lettere forkoelet, meget snot og et venstre oeje der loeber i vand, (en familiesvaghed, det med oejne der loeber i vand)! Louii er allerede blevet fars dreng, elsker at gaa ude i haven og bare haenge paa far, det er dejligt.

En lille ekstra ting der er sket for mig idag er en lettere skadet finger. I en kamp om at faa vores altandoer aaben, ja, saa blev den klemt i samme hastighed som lyntoget fra AArhus til KBH (det lyder maaske ikke af saa meget) men hold nu kaeft hvor gjorde det ondt.. Koldt vand paa fingeren og en mand der er ved at doe af grin, bliver jeg i bedste Maude stil noed til at laegge mig ned, af smerte er jeg svimmel og har en blodsmag i munden, jeg graeder som et lille barn og Peter kommer med en klud... Er den knust??? Jeg tror det....

Vi er dog ved at faa lidt pip og har besluttet at tage en tur paa Sheraton imorgen sammen med Charlotte, Henrik og deres lille smukke Cilje, saa endnu en lang dag venter os. Klokken er nu 20.50 (ja ja, vi er sent oppe idag) men vi venter paa at bette manden skal vaagne, saa han kan faa en flaske maelk, desvaerre faldt han foerst i soevn kl. 17.45, saa selvforskyldt, ja saa vaagner han jo nok MEGET tidligt imorgen, mon Peter er klar?? Jeg skal lige have mine arme tilbage i normalt stoerrelse, efter vores (Louii og min) tidligere kamp om soevnen.

Sov godt, naar I kommer saa langt,
Knus Peter Louii & Vibeke

Onsdag 17/11/2010

Hej med jer, jeg er lige ankommet til Hilton, hvor jeg checker mine mails fra arbejde, og hvor jeg har lagt nye billeder, samt video ind på louii.dk Vibeke og Louii sover til middag, og alt går godt. Vibeke vil i eftermiddag tilføje et nyt spændende indlæg på dagbogen.

LOUII ER SSSSSÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ FANTASTISK.

#############################################

Lettere rund paa gulvet.... Men vi havde endnu en dejlig dag med bette manden. Han er jo soed, men gud hvor bliver han hurtig traet. 2 timers leg og saa er han klar til en lur mere. Nu er han som en aaben bog, meget let at laese. Nu kraever det bare at vi kan finde ud af at troeste ham, putte ham osv lige naar behovet er der. Louii synes at det er rigtig dejligt at falde i soevn i mors favn, og saa han er et staedigt lille baest. Men det gaelder jo om at knytte baand og ikke foelge de nemme rutiner, som de havde paa boernehjemmet. Vi foelger hans rytme og nyder ham hele tiden. Vi er gode til at "deles" om ham og om det huslige, der jo ogsaa skal goeres. Ellers laver vi ikke en skid, laeser lidt Alt for damerne for gang nr. 100 og Peter begraver sig i en god bog. Men det er dejligt. Vi har bygget en lille rede paa vores altan, saa den bliver brugt meget, naar Louii sover. Vi er jo begyndt at give bette manden lidt fast foede og nr. 1 er banan mosen, men ham vil jo vaere med, saa det bliver lidt klister. Vi er kommet ind i en god hyggestund med bleskift, det nyder han (ihvertfald hveranden gang), men det er jo ogsaa noget helt andet end samlebaandet paa boernehjemmet, samt det kolde gys under hanen. Nej nej, her hos mor og far bruger VI alt det varme vand paa Louii og tager selv det kolde vand til bad. Men jeg vil sige at vi ligner nye foraledre, vi bader hveranden dag og skifter toej hveranden dag, jo vi ligner lort....Meeeeen jeg vil ogsaa sige at vi er da liiiiige lidt traette, I ve; der kl 20. Vi bliver ved med at tager en masse billeder, det bliver nok bare lidt af det samme I kan se. Maaske I skal se Louii lige naar han har spist bananmos. Han maa jo gerne maerke foer han skal spise det, det har han jo aldrig proevet foer.

Knus herfra lettere forsinket. (er det ikke det der er gaeldende for foraeldre, lettere forsinket???)

Tirsdag d. 16/11/2010

Louii sover fra 19.00 og har af boernehjemmet faaet beskrevet en madplan. Normalt bliver Louii vaekket kl. 22 for at faa den sidste flaske, men vi beslutter os for at lade ham sove efter en lang og helt fantastisk mandag. Saa Louii vaagner kl. 3.15 og jeg tager ham op , og Peter laver en flaske. Louii sover derefter videre. Han vaagner igen kl. 05.30 og Peter henter ham, men han er stadig meget traet og sover videre i Peters arme og vaekker os derefter kl. 07.30 med et smil selvfoelgelig. Vi kigger paa hinanden; det kan bare ikke passe at han er saa nem??

Det viser sig ogsaa at blive en meget laaaaang men dejlig dag, her tirsdag og saa foraeldre paa fuldtid. Vi har fuldstaendig rodet rundt i Louii's rutiner, og han kan ikke helt finde ud af det, men det ser nu alligevel ud til at han baerer over med os, lille skat!! Derfor bruger vi dagen i lejligheden og paa at laere Louii at kende, ja tak det er sgu en svaer opgave,  men vi goer vores bedste og haaber at vi ikke skader den lille purk. Flaske, sove, et dejligt bad og en tur i haven, han er sgu en laerenem lille fyr og vi tror at han kan gaa inden vi kommer hjem igen. Jo jo, han er jo ogsaa 13 maeneder, men husk paa at han har ligget i en seng det meste af livet. Men jo, vi er meget stolte.

Tiltrods for madplanen, saa vil jeg garantere for at Louii ALDRIG har faaet groed som vi ellers har faaet af vide. Han stikker tungen frem, smager og derefter laver han et ansigt som om det ikke passer ham. Vi proever noget andet, banan mos (Jo Jo, hjemmelavet endda) Og det er han vild med, den soede dejlige smag giver ham velbehag, dejligt at kunne faa lidt "fast foede" i ham. Det er sgu lidt vildt at kunne overleve paa 4 flasker maelk om dagen og stadig vaere lettere choppy. Men han er en dejlig lille choppy negerbasse og vi elsker ham.....

Til aftensmad fik vi en dejlig ret bestaaende af pommefrits og boenner i tomat, det er sgu ikke lige det man har lyst til, men med Heinz glider det lettere ned. Louii har lige faaet en flaske kl. 19.30 og sover soedt. Vi glaeder os til dagen imorgen og haaber at han stadig vil give os et smil;

Mange mange tak for alle jeres hilsner, det er virkelig et hoejdepunkt i hverdagen her i Etiopien. Vi smiler, saa har I lyst saa skriv, skriv, skriv.....

Knus og kaerlighed Louii, Peter & Vibeke

Mandag d. 15/11/2010

WIR HABEN BINGO, EINE FANTASTISKE BINGO.


Hold nu op for en dag, vi er hjemme paa hotellet alle 3, fantastisk. Vi er helt oppe og koere. Vibeke vil skrive om dagen senere i dag.

Verdens lykkeligste familie.
Louii, Vibeke & Peter.

#############################################

Ja saa skete det endeligt. Vi tog igen paa boernehjemmet til kl. 900 sharp. Vi proever hele tiden ikke at have vores forventninger oppe, og Daniel virker heller ikke helt glad. Vi er stadig 4 danske familier og ikke en af os toer spoerge Daniel om noget. Christian fra Aabenraa kommer ind i "besoegsrummet" og fortaeller at der er lagt nationaldraget frem, men ja ja stadig toer vi ikke haabe. Daniel kommer forbi og fortaeller os, at han i kirken loerdag har bedt en boen for os, jeg kan se at det goer ham ondt. Vi kan ikke goere andet end at hygge os med vores boern, saa det goer vi. Men sanserne er meget skarpe og vi vogter over Daniel, every step he takes..... Daniel gaar hvile loes frem og tilbage paa gaardspladsen. Han fortaeller at Yeti er i retten for at checke om vores godkendelser er kommet. Ventetider er de vaerste tider!


Vi saetter os udenfor og pludselig er der en fastnet telefon der ringer. Over- mutter tager den og vi kan fornemme en vis glaede i hendes stemme. Pludselig kalder hun paa Peter kom kom, Yeti er i telefonen og hun vil snakke med dig. Jeg griber Louii i luften og Peter loeber ind paa kontoret. Really really, siger Peter og takker 1000 gange. OGSAA syger Peter, Louii og jeg; Wir haben bingo og graedende omfavner vi de 3 andre par. Det er den stoerste og bedste bingo og der er hele pladen fuld.

Hurtigt vil over-mutter have alle 4 boern i rene bleer og deres nye klaeder; nationaldragter. Og det gaar hurtigt. En soester-plejer graeder da hun skifter en lille pige og det er ogsaa meget overvaeldende for dem, de har jo knyttet et baand til boernene, det er jo ogsaa fantastisk.

Daniel ringer efter en taxa, og hurtigt er vi siddende i den meget nedslidte lada, som skal fragte os til Yeka. Og hvis I tror at Louii har store oejne, saa er de gigantiske nu. Taenk en verden han aldrig har set foer (kan ihvertfald ikke huske). Han er bare fantastisk, han ligger i mine arme de 20 minutter det tager, og siger ikke andet end smaa lyder af velbehag.

Paa Yeka giver vi Louii et guidet tour i vores lejlighed, stadig meget store oejne. Men han er traet, meget traet. Vi tumbler lidt paa sengen, og han er heldigvis stadig lutter grin. Peter (den dejlige far) laver en flaske og heldigvis vil han gerne have den. Nu er vi noget i tvivl om hvordan vi skal putte Louii til en eftermiddagslur, goer vi som hans rutiner er, starter vi vores rutiner nu, den er svaer, et er sikkert; han faar ikke lov til at foele sig utryg. Vi saetter han i sengen og holder oeje. Han er ikke sur, men han sidder bare. Jeg traenger til at holde ham og fortaeller ham at vi nok skal passe paa ham. Jeg nynner lidt for ham og han nynner med, indtil hans aandedraet bliver tungere og tungere. Louii falder i soevn i min favn. Lige saa stille og med stor risiko for a braekke ryggen, faar jeg lagt mig paa sengen, OG der ligger vi i 1 1/2 time. Her kunne jeg ligge hele livet, et stort oejeblik for mor (forhaabeligt ogsaa bare lidt dejligt for soen).

Louii vaagner og inden laenge er han paa benene og fuld fart frem i kravleform, der gaar nu ikke laenge foer han kan gaa. En ren ble og noget nyt toej fra Danmark og saa en tur i haven, hvor vi spiller fodbold, vi hygger os.

Jeg har sagt det foer og nu siger jeg det igen; Han er det mest fantastiske der er sket for os og vi er bare saa taknemmelige. Vi sender 1000 tanker til Louii's mor der har foedt han og overladt ham til os.....

Vi har bestilt aftensmad her paa Yeka, som vi tager med op i lejligheden. Vi laver lidt mos til Louii, han er allerde traet igen, der er jo ogsaa sket rigtig mange ting for ham idag.

Med glaede i vores hjerter takker vi for dagen idag.


Knus herfra

En familie paa 3

Lørdag 13/11/2010

Stod op tidligt, og ville afsted til hjemmet. Vi var der kl. 08.59, og blev lukket ind. Louii stod i sengen og ventede. Han var glad for at se os. Vi brugte 3 fantastiske timer med ham igen. Han var lidt mere stille i dag, og det hele virker som om han forstår mere og mere. Det er efterhånden hårdt at komme og gå, og det er vi bange for, at det i særdeleshed er for Louii. Det føles fuldstændigt åndsvagt at skulle afsted igen, og det er grundet et skide dokument, som pga. fuldstændig håbløshed ikke er blevet færdigt. Jeg har virkelig arbejdet med mig selv, for ikke at gå ud af mit gode skind, og sige noget, som ikke skulle siges. Vi er bange for, at hvis hjemmet føler sig presset af en skaldet idiot fra DK, så går det kun ud over Louii, men hold nu op, hvor er det svært. Lige nu sidder vi igen på Hilton og skriver, for at få hurtig forbindelse. Vibeke sidder overfor mig, og snork sover. Det er måske meget kendetegnende for vores situation lige nu, vi er simpelthen drænet, og tomme. Vi ønsker bare at sove til det bliver søndag, hvor vi kan se ham igen. Louii er det vildeste, som nogensinde er sket for os, og vi er græde færdige ved tanken om, at han står i sin seng og græder, og kun venter på mor og far.

Vi sender nyt på mandag, hvor vi forhåbentlig er helt oppe at køre, og hvor vi har billeder af os alle 3 hjemme på Yeka Guest House.


Ciao herfra.

Fredag 12/11/2010

Første nat i vores nye lejlighed, rigtig dejlig med plads. En fin stue, lille køkken, et stort soveværelse og et badeværelse med kar. Selvom alt er ved at falde sammen, inklusiv os selv, så har vi det godt.

Vi har sovet godt og længe i nat og vågner kl. 7.30 dog med lidt loppebid og en kløen i halsen, men ok! Ingen forhåbninger idag, blot et savn og en dejlig glæde over at skulle se Louii idag. Vi hopper i en taxa, efter en mogenmad bestående af; omelet med ost og chili, pandekager, toastbrød, frisk juice og en medium god kaffe. Klokken er 9.30, så vi ankommer kl. 9.45 og vi må først komme ind kl. 10. Så vi venter pænt 15 min på at få lov til at se vores lille Louii. Det virker jo helt uhørt, men vi skal jo følge reglerne.

I døren bliver vi modtaget at Daniel og uden et smil, så ved vi godt at der er dårligt nyt. Pokkers, men giv os en forklaring senere og vi stormer ind til Louii´s seng. Hen sidder ned og kigger ud gennem tremmerne, fængsel er hvad det minder mest om. Men hans små "godt istand" ben får ham hurtig op at stå og han slipper den flaske som han har siddet med. Opsedasse og med ud på terassen. Han elsker at være udenfor og med 5 danske familier på hjemmet, så er det dejligt fredeligt udenfor.

På børnehjemmet er der også 3 store børn (måske 4 år) og 22 små optil 13 mdr. Fuld booket, for igår ankom nemlig 2 meget små børn og så snart vi alle kan tage vores børn med os, ja så er der jo plads til flere børn. Og tro os der er rigtig mange børn på rigtig mange børnehjem i Etiopien, sørgeligt men sandt.

Idag virker alle børnene mere trætte end de andre dage og overmutter siger at det er da klart, de er jo vant til at sidde i deres seng, så tænk på hvor mange oplevelser de får... Vi har bare lyst til at tage alle børnene med os hjem!!
De større spædbørn er bundet fast, så de ikke falder ud af sengen, det er meget hårdt at se på.

Louii er også meget træt idag og Peter trisser lige så stille rundt med ham og jeg skal lige ind og hente lidt vand. Da jeg kommer tilbage sover Louii trygt i Peters favn, hvilken fryd at se og Peter nyder hvert et sekund. Jeg griber chancen og tager fat i Daniel, hvad sker der, Daniel?? Han kigger på mig, ingen papirer fra MOWA. Han fortæller at Yeti er på vej til ministeret for at få en forklaring. Er der er ny procedure der skal følges, hvis ikke, hvorfor sender de så ikke vores godkendelser! Vi er ved at være godt frustreret, men heldigvis ser han ud til at kunne forstå vores følelser.

Louii sover stadig, nu Peter liggende på 3 stole med Louii på maven. Så kommer der en bil og jeg kan se Yeti...Er hun her med gode nyheder. Hun stiger ud af bilen sammen med 2 mænd. Samtidig forklarer Daniel at de 2 mænd hun har med er fædre til 2 af de store børn. De store børn som leger ude på terassen rejser sig hurtigt op, bukker og siger goodmorning sir, rækker hånden ud og bukker igen mine oejne sloeres saa som the kopper. Daniel fortaeller videre, at moedrene til boernene er doede, og faederne har ikke raad til at beholde dem, saa de er her paa boerne hjemmet for at sige farvel for sidste gang. Jeg hulker, men Daniel siger at jeg gerne maa se paa. Jeg er forfaerdet og loeber inden for. Louii og Peter sover i hinandens arme, og jeg kan ikke stoppe min hulken. Men jeg faar samling paa mig selv, og gaar ud til min dejlige mand og smukke soen. 45 min. dejlig lur i Peters arme, og Louii vaagner stille op. Han gnider sine oejne, og giver saa et stort smil. Hvad mere kan man oenske sig. Jeg vil nu fortaelle Peter om de 2 faedre, mens mine oejne igen fyldes med taarer, og Louiis oejne bliver saa store som rundetaarn, vildt hvor hurtigt han kan fornemme vores sindsstemning. Bleskifte og flaske, og en ulykkelig Louii, som til trods for en lorte ble ikke vil. Mor redder ham, og far venter med en dejlig flaske. Vi har en meget nysgerrig lille Louii, som helst vil vaere med i alting.

Til Daniel faar vi sagt, at vi ikke vil acceptere ikke at besoege Louii i weekenden. Han nikker og siger at vi maa komme loerda og soendag 9 til 12, undtagelsesvis. Det bliver lige pludselig en luksus at faa lov til at besoege vores soen, men vi takker paent, og fortaeller ham, at vi virkelig saetter pris paa hans hjaelpsomhed. Endnu et farvel til bette Louii, og i en taxi til Yeka Guest House. Oev Oev, nu ved vi at vi ikke kan hente ham, foer tidligst mandag. Det er bare for galt.

Paa Yeka pakker vi vores laptop's og afsted til Hilton. Det vi oplever i Etiopien er ud af sideruden paa en forfalden Lada, sendt fra Rusland. Vi er altid hjemme inden kl. 19. for naar det er blevet moerkt, ja, saa er det farligt at gaa ude. Den risiko, vil vi ikke loebe.

En god frokost, og terapien i at skrive denne dagbog, goer os godt. Uden for Sheraton og Hilton betaler vi gerne overpriser for alt. Her er saa mange tiggere, men vi maa ikke give dem penge, kun hvis de er handicappede, men vi kan alligevel ikke lade vaere. Hver gang noget koster 100 Bir (det er kr. 35) saa giver vi 100 oven i.

I aften skal vi nyde en tradiotionel Etiopisk aftensmad paa vores guest house, det glaeder vi os meget til. Derefter skal vi se noget Etiopisk TV, og maaske et par afsnit af Hank Moody.


Knus herfra. Vi savner jer alle.

Peter & Vibeke.

Torsdag d. 11/11/2010

Efter endnu en nat uden så meget søvn for mig, til trods for 5 afsnit af Californaication, så vågner vi kl. 6.30. Idag Idag Idag. Vi skal flytte vores ting, da vi har en lejlighed og vi kan lige nå at pakke ud og putte vores tøj i skuffer og skabe. Dejligt, for så er vi bare klar til at Louii skal med os idag. Så kl. 9.45 tager vi til børnehjemmet med stor forhåbning om at Yeti og Daniel har gode nyheder vedrørende vores godkendelse fra MOWA, men nej ikke idag. Vi skynder os ind til bette Louii, han kigger på os, smiler og et stort fremskridt er at han idag rækker armene op til os. Vi tager ham op og han er lutter grin.

Leg leg leg, dog med Peters ur og jo det kan blive til en dyr vane. Tiden går og vi kender rutinen. kl. 12 bleskift og idag er Louii helt ulykkelig, han græder og græder, han vil ikke. Vi står og tripper kom nu, bliv nu færdig. Jeg får Louii op og holder han tæt til min krop og hurtig er han rolig igen, men for pokker; Det gør bare så ondt. Louii har ikke meget lyst til flasken, men vil hellere være udenfor sammen med far og mor. Vi er bare helt forelsket i den lille gut og I kan godt glæde jer til at møde ham. Det er så sjovt, hvordan vi allerede kan læse ham en smule. Når han bliver træt, så bliver ham meget stille, øjnene røde og ørerne klør. Vi ved at han skal sove og at vi skal overlade ham til en af plejerne, så vi vælger hende der er rigtig sød ved Louii, men alligevel bliver han ked af det og kigger langt efter os inden han kommer i sin seng; grædende. Vores hjerter knuses endnu engang. En taxi henter os og vi tager til Yeka, men kun for at hente vores badetøj, så endnu en dag på Sheraton. Charlotte og Henrik tager med, det er dejligt at snakke med andre i samme båd, selvom vi kan føle at vi graver hullet dybere, fordi vi ikke kan snakke om andet den vores børn og uretfærdigheden over at vi ikke kan hente dem. Vi slutter dagen med aftensmad på Yeka en øl i vores lejlighed og et par afsnit af Californiacation og kalder os selv for mr & ms. Moody.

Imorgen Imogen Imorgen! Ellers bliver det først mandag, og vi kan ikke komme på børnehjemmet i weekenden...... SÅ DET SKAL BLIVE I MORGEN.

Knus herfra P & V

Onsdag 10/11/2010

Meget trætte vågner vi kl. 6.45, vi har ikke sovet ret meget inat, da en flink muslimsk mand valgte at synge for os HELE natten. Men vi er dog alligevel klar til vores helt store dag. Vi skal jo i retten kl 9 og derefter hente Louii på børnehjemmet. Vi ved ikke helt hvor lang tid hele processen tager, men vi har stor tålmodighed.

Morgenmad kl. 7.45 sammen med Charlotte og Henrik. Vi har allerede pakket en lille taske til Louii (tøj, bleer, bæresele og hans lille bamse) og så bliver vi hentet. Vi er de første i bilen og skal lige forbi Hilton og et andet hotel for at hente de andre danskere.
Vi er lidt forsinket, ankommer til retsbygningen kl. 9.15 og hvis vi før har været bange, så er vi rigtig bange nu!!
Vi møder Yeti (AC´s overmutter), hun skal hjælpe os under retsmødet. Kl. 9.25 forældrene til Eyayu bedes komme ind. Vi er de første. Yeti står i døren, hun kigger på os og fortæller os lige så stille, at papirerne fra organisationen MOWA ikke er kommet til retten. Vi er forstenet, følelserne vælter rundt i kroppen...Men hvad betyder det??Yeti siger at vi skal gå ind til dommeren og at hun vil forklare senere...

Vi går ind i et lille lokale med et skrivebord.  Der sidder en kvindelig dommer. Hun spørger om vi har gjort os tanker omkring adoption af et barn af anden kultur, hvorfor Etiopien, om vi har set Eyayu og om vi stadig vil adoptere ham. Til det sidste spørgsmål råber vi grædende i kor JAAAAAAAA. Hun lukker mappen med vores sag og vi må pænt gå ud igen.

Nu kan jeg ikke holde mine tårer tilbage og jeg bryder sammen i gråd. Vi forstår det ikke, Hvorfor og hvad skal der nu ske.....
Yeti kommer ud og siger at vi IKKE kan hente Louii før retten har modtaget de sidste godkendelser. MEN HVORNÅR ER DET??? Vi er 4 danske par og det samme er gældende for de andre. Vi er alle i samme båd, så vi er eninge om at det "bare" er en formalitet, dog stadig meget berørte...

Den hvide varevogn med for få sæder venter på os udenfor retsbygningen, vi tager til børnehjemmet. Vi skal jo alle se vores smukke børn som vi elers skulle have haft hentet idag. Yeti vil tage til MOWA og hente papirerne og så ringe til os med besked, når hun ved mere.

Den hvidevarevogn med for få sæder standser udenfor børnehjemmet og vi har alle spidse albuer for at komme først ind til vores barn. Og vores er rigtig spidse, for vi kommer først. Louii står igen i sengen og med det samme får vi et stort smil. Vi hygger med ham og han fortæller os en masse med hans smukke øjne, hans pluderen og dejlige personlighed; mors søn, fars dreng.

Yeti ringer, hun har ikke fået papirerne, men et nyt retsmøde er sat til imorgen. Hun håber bare at papirerne fra MOWA så er kommet og fortæller os at vi IKKE behøver at tage med i retten. Puha, det er dog den største manepuster vi hidtil har fået....

Vi hygger lidt mere med Louii, men nu er der bleskifte tid + flaske. Det er bleskift på samlebånd og endelig bliver Louii rigtig ked af det...Han græder og han græder, men bleskrift færdigt og tilbage i fars trygge arme og gråden stopper. PEter giver ham flaske og Louii bliver meget træt, men han vil ikke overgive sig til søvnen og ham holder sig vågen en time endnu inden vi tager afsted igen.

Det er ikke til at forstå og meget sørgeligt at skulle pakke hans ting ud igen.

Vi vil have en "voksen sut". Vi beslutter os at tage til Sheraton og spise frokost, desværre kun 2 men det har vi fortjent. Sheraton i Etiopien; meget mærkelig kontrast. Vi finder et par solstole og sover et par timer; meget trætte og drænet for energi.

Her vil vi også spise middagsmad inden vi skal tilbage til den virkelig verden på Yeka guest house.

Husk vores gæstebog, vi elsker at I har tid og lyst til at skrive til os og følge vores rejse og vi undskylder at vi ikke skriver tilbage.

Kæmpe knus Peter & Vibeke

Tirsdag d. 9.11.2010

2. dag med vores lille Louii. Han modtog os saa flot igaar, at vi har taenkt meget paa dagen idag....Hvordan skal det gaa??

Vi bliver hentet paa vores hotel kl. 8.45. Vi flytter til Yeka guest house, der er en fin have og desuden har vi moedt Charlotte & Henrik, som skal hente deres lille Silje, de bor ogsaa paa Yeka.Hotel-mutter henter os, vi booker os ind paa vaerelse nr. 102 (lille og lugter lidt af mug, men vi faar en lejlighed paa torsdag). Vi deler en taxa med Charlotte & Henrik so ogsaa skal til boernehjemmet. Maverne arbejder paa hoejtryk, men med raske skridt gaar vi ind paa vaerelset hvor Louii staar i sin seng. Han er vaagen og kigger paa os med de store brune oejne........Det tager en evighed (ca. 3 sekunder) og saa griner han til os. Vi kan se de smaa runde hvide fortaender...Juubiiiii han kan genkende os! FANTASTISK!

Vi tager ham op og saa er det ellser kys og kram fra de stolte foraeldre. Vi nyder ham i 3 tier og saa skal Louii skiftes, have en flaske maelk og saa er han klar til en lur for han er traet, rigtig traet. Vi beslutter os for at putte ham i seng og tage tilbage til Hilton for at spise frokost Vi putter ham, men det vil Louii IKKE. Han begynder at graede og det same goer hans far og mor. Det var rigtig svaert Derfor tager far ham op og vi kysser, kramer og holder ham taet. En soester plejer tager ham, vi lister stille ud og hun putter ham.

Hilton har en dejlig frokost som vi nyder sammen med oplevelsen af endnu en fantastisk dag. Fra Hilton til Yeka standser vi ved Brugsen og koeber lidt ind til koeleskabet. Kosten til Louii er meget simpel:
Dag 1; Havregroed + flaske + flaske
Dag 2; flaske + flaske + mos

Vi glaeder os bare til at skulle vende ham til en mere naerende kost.

Dinner, stryge vores fineste toej, vi skal i retten i morgen, saa vi skal tidligt iseng, saa vi er friske til imorgen........ Imorgen er Louii vores

Knus herfra P & V

mandag 8.11.2010

Puha, så kom dagen endelig... vi sidder i hotellets lobby og venter på at blive
hentet af Daniel som arbejder for AC børnehjælp. Daniel skal kører os til børnehjemmet, vi ved bare ikke hvornår han kommer....Vi har fået af vide at det er formiddag, alligevel et vidt begreb. Ihvertfald er vi klar kl. 9.30, eller vi har været klar siden kl. 8, men det er vel næppe formiddag kl 8??

Vi skal se Louii Eyayu for første gang og vi er meget nervøse, lidt dårlig mave lidt ala "jeg kaster snart op" dårlig mave. Ventetiden er al for lang, så vi ringer til Daniel og han siger: Nåååå Er I klar?? jamen så kommer jeg og henter jer nu. klokken er 10.30 og vores "maveonde" bliver værre.

Vi har pakket en masse gaver til børnehjemmet; Kiks, sæbebobler, farveblyanter til børnene. Deo fra Aldi, aftershave, kuglepenne og chokolade til plejerne. Peter tripper rundt, vi kan ikke finde ro. SÅ kommer Daniel ind af døren og afsted det går i den smukke røde Lada. Vi ankommer til børnehjemmet kl. 11, er meget overrasket over den flotte bygning. Vi kommer ind af porten og ind på hjemmet. Vi bliver modtaget pænt af mutter, overplejeren. Hun er rigtig sød og hun får et stort kram. Kom siger en anden under-mutter og vi går ind i et soverum. Her er jeres lille barn....Sovende. Hun rykker lidt i ham, vi kan ikke rigtig se ham, men det ligner ikke Louii. Over-mutter kommer, Det er ikke ham men en seng længere henne ligger lille smukke Louii og sover. Han bliver rusket så han vågner, lettere omtåget får Peter ham i favnen, jeg kan se Peters blanke øjne, meget stolt. Louii putter sig ind til Peter, trænger bare til at vågne til op. Vi har den mest fantastiske dag. Fra lettere forskrækket til en lille frækkert, bliver vores lille Louii bare mere og mere vores lille søn. Vi har aldrig oplevet noget ligende, vi har ventet så længe på dette moment. Louii skal sove, så vi kysser ham farvel (rigtig mange gange) og tager så en taxi. Peter mister sig selv af glæde og han er fyldt med lykke og mange tårer. Nu vil vi nyde vores oplevelse resten af aftenen.....

Søndag 7.11.2010

Vi  ankom sent lørdag aften til Addis Ababa, og var længe i lufthavnen, da køen var lang til Visum, og at "ting tager den tid ting tager", viste sig at være fuldstændig rigtigt. Køreturen til vores logi var interessant, og vi var sikre på at blive kørt til et pænere kvarter i byen, men nej, vi blev fraget til "The Hood" hvor det virkelig var slum. Så vores oplevelse af at blive sat af uden for hotellet, hvor der stod 2 vagter i grøn uniform, og alt for store sko, med hver deres bambus spanskrør, så var vi sku lige som i gang. Vores værelse er pænt og nydeligt, dog døjede vi med med kløen flere steder i løbet af natten. Ligesom vi var vores sædvanlige tur igennem med uro i benene, hvorfor vi vandrede rundt 30 gange hver i løbet af natten. Vi vågned op til høj solskin, og en udsigt, som var bliktage. Nedenfor kunne vi se hvordan flere damer og mange børn var i gang med at tørre chilli i baghaven, og det var meget primitivt. Vi har gået meget rundt i dag, og spist frokost på Hilton. Sidst på dagen tog vi en omgang massage hver i sær, og det var dejligt. På vejen tilbage til vores Guest House, stoppede chaufføren forbi BRUGSEN, hvor vi købte et par øl, og lidt chips. Vi blev nærmest overfaldet af fattige piger/damer med børn på ryggen, og som tiggede. Det var hjerteskærende, specielt nu, hvor vi gerne vil det hele så godt. Men alt i alt en fantastisk dag. Nu skal vi så sove en nat mere med lidt bid her og der, men hvad gør vi ikke for endelig at se Louii i morgen formiddag. Det er en fantastisk tanke, men samtidig med lidt uro i maven, for hvordan tager han nu i mod os??? Nok for nu, da der kommer meget mere i morgen. Ciao fra os.

Onkel Bisse 21.11.2010 22:37

røvtur Brønshøj - AGF 1 -0 , men 5 til vejle og 9 til HB køge så det kører stadig for de hviide. Nu må i se at komme hjem så Louii kan få sine fodboldstøvler på

Sarah engelbrecht Voss 21.11.2010 11:22

Hej Peter og vibeke, har fået jeres hjemmeside af morten og har her til morgen nydt jeres lille dejlige dreng og jeres fantastiske rejse til ham.

Bettina 18.11.2010 20:39

Hej det lyder som om i gør et kanon stykke arbejde med den lille dreng. Fra Stenvendervej 24, vil vi gerne vide HVORNÅR KOMMER I HJEM I ER SAVNET? Knus LABB

Arne Buus 18.11.2010 12:04

Stort tillykke og med en fine hjemmeside følger jeg med største fornøjelse familiens færden i det afrikanske. Louii er da bare sød!! Kh Onkel Arne, Sørup

krista og jørgen 13.11.2010 12:54

hej med jer og meget stor tillykke med jeres dejlige dreng , som vi håber at se til jul . knus os to fra skagen

Lotte Bang Tümmler 11.11.2010 22:05

Hej Jeg sidder med tårer i øjnene, hvor må det altså være fælt. De må da se at få styr på de papirer. Jeg krydser fingre og tæer for at det bliver imorgen. Knus

Lene W. J. 11.11.2010 21:29

Hej Vibeke og Peter. Kæmpestort tillykke med jeres dejlige søn. Fantastisk smuk og sød dreng. Krydser fingre for at 12.11.10 er jeres lykketal. Knus Lene (GMMS)

Bruno 11.11.2010 13:28

Hej Vibeke & Peter, sikke da en dejlig knægt - Vibeke stortuder her hos mig, det er fandeme stort for jer...vi glæder os til at se Louii. hilsen Bruno

Helle Buus 10.11.2010 20:51

Hej med jer, jeg sidder squ og tuder, jeg er vildt glad pâ jeres vegne og glaeder mig til at se jer, men mest louii. STORT TILLYKKE med jeres sôn knus fra Helle

Andersen West 08.11.2010 02:44

Super coolio and we're thinking of you guys, and know tonight, while we are snoozin' u will finally get to meet your Louii.
We look forward to the update tmrw!

| Svar

Nyeste kommentarer

12.12 | 06:39

I can't understand Danish but I do know that Louii is one lucky kid! Congratulations Peter & Vibeke. We are so happy for all of you!

07.12 | 13:48

Tænker om farmand har lavet en snemand til Louii & Basso - interesseret det er de i hvert fald

29.11 | 15:52

Kære Vibeke og Peter
Mega fedt at se alle billederne. Glæder mig helt vildt til I kommer hjem med Louii. Han er fandme fin. Tilykke!!
/LP

29.11 | 09:31

Nej Vibsen laver du bananmos til lillemanden - hjemmelavet naturligvis